problematik: bogværket som restprodukt.

Teori om jord er interesseret i at dokumentere og i at være formelt bevidst. I at føre bogstaveligheden helt ud til ordenes grænser. Derude, hvor bogstaverne blir en modstand mod meningen på siderne. Det er en nærmest kropslig modstand af optegnelser og private noter, ekfraser, fundne tekster, lister, afskrivninger, poetikker, lekture, forelæsninger, variationer, kollaps, etc., som ansporer til en varieret aflæsning. Det er en intern kritik af poesien. En kritik, en poesi, som bla. spørger: Hvad er et vidnesbyrd? Hvad er præcision? Hvad er poesi? Og hvad kan vi finde som erstatning for poesi?