Hvorfor anretter en bevægelse en massakre på tilfældige mennesker med det ultimative formål at genskabe kalifatet – en samfundsorden fra det syvende århundrede - i den muslimske verden? Det er indgangsspørgsmålet til Bermans undersøgelse. Og han lægger netop vægt pådet politiske aspekt, ikke det religiøse, og han ser i den islamistiske, politiske tænkning klare paralleller til den totalitære Baath-socialisme, der herskede i Irak og stadig hersker i Syrien. Tendensen går ikke mod civilisationernes sammenstød, men mod totalitære bevægelsers angreb på det liberale samfund.

Og netop dette er ikke noget nyt fænomen. Kommunismens, fascismens og nazismens hærgen kastede en dyb skygge over Europa i store dele af det tyvende århundrede og forårsagede uendelige lidelser og millioners død. Men Europas totalitære bevægelser gav tillige impulser til opståen af totalitære bevægelser i Mellemøsten: Det Muslimske Broderskab blev grundlagt i 1928, og Baath-socialismen begyndte at udvikle sig i 1930’erne – inden for to årtier efter bolsjevikkernes magtovertagelse i Rusland og fascisternes magtovertagelse i Italien.

Berman analyserer denne udvikling – i såvel Europa som i den muslimske verden. Og han gør opmærksom på faren. Konsekvenserne af de totalitære bevægelser i Europa var frygtelige. Konsekvenserne af de totalitære bevægelser i den muslimske verden er også frygtelige – i første omgang hovedsageligt for muslimer -, men det kan udvikle sig til noget langt værre: Den muslimske verden er ikke fjern og eksotisk; den er tæt på, og udviklingerne i den kan ikke ignoreres gennem naive vesterlændinges anlæggelse af dobbelte standarder.