Haven er min storesøster. Hun ser ikke tingene som jeg gør. Hun er overbevist om, samfundet er vores redning og hun sætter sin lid til, at Corabella Winther gør alt hun kan for at skabe det bedste liv for os alle. Hun synes vi skal være taknemmelige – vi har det godt her. Jeg kan godt følge hende i, det er godt vi har kunnet skabe et liv her, men jeg synes ikke det er fair, vi er mange som lever under disse kår, mens borgerne i Kalopsia lever i sus og dus. Jeg har aldrig forstået hvorfor der skal være denne forskel. Haven understreger, det har at gøre med vores forfædre som byggede samfundet. Naturligvis skulle læger, forskere, sygeplejersker og andre vigtige personer have mulighed for et godt liv i Kalopsia, og så må vi andre tage os til takke med det vi har. Hun synes det er i orden, eftersom det er dem som skal styre samfundet samt udvikle medicinske behandlingsformer og eventuelle vacciner. Det er dem som kæmper for et mirakel til menneskeheden.    Jeg elsker min søster, men vi kommer aldrig til at have samme synspunkt på alle ting.