Da Sovjetunionen kollapsede i 1991, blev mange af de hemmelige sovjetiske arkiver til en vis grad åbnet for forskere. Niels Erik Rosenfeldt har besøgt arkiverne flere gange siden midten af 1990’erne. Delvist baseret på denne forskning præsenterer han her et grundigt og banebrydende studie af nogle af det sovjetiske samfunds mest hemmelige strukturer.

I bogen analyserer Rosenfeldt Stalins hemmelige kancelli samt en række andre hemmelige afdelinger inden for det sovjetiske kommunistparti, den sovjetiske statssikkerheds-tjeneste (det hemmelige politi) og Den Kommunistiske Internationale, Komintern.

Niels Erik Rosenfeldt indleder bogen med en udførlig redegørelse for de principper og procedurer, der gjaldt for den hemmelige sagsforvaltning i sovjetsystemet i 1920’erne. Dernæst undersøger forfatteren, hvordan Stalins særlige hemmelige kancelli udviklede sig fra begyndelsen af 1920’erne frem til Stalins død i 1953, og hvilke indenrigspolitiske og udenrigspolitiske faktorer der påvirkede denne udvikling. Derudover indeholder bogen en længere diskussion af det hemmelige kancellis rolle i den sovjetiske beslutningsproces.

I analysen af statssikkerhedstjenesten ligger hovedvægten på det centrale ultrahemmelige kompleks af ´specielle afdelinger´ og ´specielle sektioner´.

Undersøgelsen af Kominterns apparat drejer sig især om de hemmelige kancelli- og kommunikationsafdelinger, som mere eller mindre direkte kan jævnføres med Stalins hemmelige kancelli og beslægtede kontorer inden for rammerne af det sovjetiske kommunistparti.

Niels Erik Rosenfeldt, dr.phil., lektor ved Østeuropæisk Afdeling, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.