et overblik fra tredje sals højde. Men med sin zoomlinse går fotografen tættere på de mennesker, der pludseligt kommer til syne skråt nedenfor lejligheden.
Vi ser asfalt og jerndæksler, parkerede biler og hundeluftere. En helt utrolig variation i menneskers gøremål, og i de aftryk mennesker sætter i verden, når man observerer et gadehjørne så vedholdende, som Ole Christiansen har gjort igennem et halvt år på adressen. Himlen kommer dramatisk til syne på nogle billeder, og en bekymret ventende kvinde får i næste frame et kram. Et portræt forvandler sig til en gadescene, og en gadescene forvandler sig til et landskab.
Der er ikke mange planter at se i højden. Men så kan man jo vende blikket mod gårdens liv, som Ole Christiansen også har gjort. Her er en legeplads for børn. Et indre rum fri for den trafik, der kendetegner gaderummets vildskab. Og naboerne og genboerne. De findes, selvom vi ikke ser dem. En kat i et vindue. En fugl på taget. Banale motiver der næsten er umulige at aflokke interesse, men som gennem Ole Christiansens linse bliver til grafiske monumenter. Med ganske få bevægelser fra kamerapositionen formår Ole Christiansen at fortælle en sammenhængende historie, der rækker ud over scenens begrænsede rum. 

Bogen er med essay af journalist Erik Steffensen.

Indbinding: garnhæftet hardcover, med folie- og blindpræg samt snitfarve

Papir: 150 gr. Munken Polar Rough