Han skrev verdenslitterære værker som Trolddomsbjerget og Døden i Venedig. Han fik Nobelprisen i litteratur i 1929.

I Børge Christiansens bog Thomas Mann er udgangspunktet for Thomas Manns forfatterskab Nietzsches nihilismediagnose. Tabet af de kristne trossandheder placerer Thomas Mann i en historisk tærskelsituation, hvor han bag sig kun har værditomrummet efter opløsningen af den kristne tilværelsesforklaring og foran sig kun den abstrakte uendelighed. Han befinder sig i friheden fra konkrete orienteringssystemer og bliver derfor til den, i filosofisk forstand, uvidende der kun ved, at han intet kan vide, eftersom intet lader sig begrunde absolut.

Mennesket er ifølge Thomas Mann ikke et autonomt væsen, der formår at sætte grænser og respektere disse, men i friheden fra tager den driftsdominerede natur magten fra fornuften, bryder med den civiliserede adfærds normativitet og forvandler civilisation til dionysisk barbari.

Dette udvikles og perspektiveres underinddragelse af figurfremstillingen, frihedsbegrebet, civilisationsforståelsen, tids-, kultur- og historieopfattelsen i hele forfatterskabet samt gennem entekstnær analyse og fortolkning af Den lille hr. Friedemann, Gladius Dei, Tristan, Tonio Kröger, Døden i Venedig, Loven og Trolddomsbjerget.