Thorkild Juncker ydede på mange måder en banebrydende indsats. Han var drivkraften i oprettelsen af Det økonomiske Fakultet ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitets økonomiske Institut i 1936. Som et led i det forberedende arbejde inviterede Thorkild Juncker så tidligt som i 1933 den nu verdensberømte engelske økonom J.M. Keynes til Aarhus for at holde foredrag om sine teorier.

     Thorkild Juncker var medstifter af Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Han lagde et stort arbejde i råd og kommissioner, bl.a. Produktions- og Råstofkommissionen, hvor der med ingeniør Haldor Topsøes ord blev støbt mange af de kugler og formuleret mange af de synspunkter og ideer, som først én eller næsten to generationer senere blev gangbare.

     I 1930´erne var Thorkild Juncker dansk industris chefforhandler i de vigtige handelsforhandlinger med England.

     Fællesnævneren, den røde tråd gennem Thorkild Junckers mange engagementer indenfor industri, handel, økonomi, teknik, videnskab og energiproduktion er, at han så, at disse områder – hver især og i samspil med hinanden – var forudsætningen for den videre industrielle udvikling af Danmark med industrien som drivkraft for økonomisk vækst og fremtidens velfærd.

     Da Thorkild Juncker fyldte 40 år, skrev professor i nationaløkonomi Jørgen Pedersen til ham i sin lykønskningshilsen: Hvis De kan udrette ligeså meget i de næste 40 år bliver De større end Tietgen.

     Efter afslutningen af den 2. verdenskrig bragtes Thorkild Juncker i hård modvind, men som Fugl Fønix svang han sig på formidabel vis på vingerne igen. På ganske få år præsterede han at skabe industrieventyret TERMA A/S med produktion af måleinstrumenter, fjernsyn og radar.

     I biografien er i vid udstrækning anvendt Thorkild Junckers breve, taler, artikler, radioforedrag, interviews samt indslag fra avisartikler fra hans samtid. Biografien bringer også strejftog gennem Thorkild Junckers personlige, private liv.

     Thorkild Junckers brede virkefelt betyder, at biografien bidrager med ny viden til mange forskellige typer af dansk historie: personalhistorie (også om ingeniør Haldor Topsøe og hans arbejds- og læreår fra 1936-1943), virksomhedshistorie (Aarhus Oliefabrik A/S og TERMA A/S), lokalhistorie, universitetshistorie, handelspolitisk og økonomisk historie, besættelsestidens og retsopgørets historie, teknikkens og videnskabens historie, energisektorens og de danske energiressourcers historie.

     Biografien er rigt illustreret.

Birgitte Juncker (født 1948) er uddannet bibliotekar. Hun er datter af Thorkild Juncker og hans hustru Elisabeth Juncker (1920-2008). Hun er den fjerde i rækken af deres syv børn.