En socialdokumentarisk skildring af en drengetid i en københavnsk arbejderfamilie midt i halvtredserne.

En beretning om de følelser, glæder og afsavn, der uvægerligt opstod, når man blev sendt hjemmefra i tre og en halv måned for at leve sammen med tres fremmede drenge og for at lære at begå sig i en drengekultur, der var delt op i stærke og svage.

Men samtidig også en skildring af Københavns Kommunelærerforenings ´Svagbørnskoloni´ Thorøgård, indbegrebet af masser af frisk luft, god nærende mad og ikke mindst et omsorgsfuldt stampersonale samt velmenende pædagoger, (det kunne vi drenge nok ikke altid se dengang). Selv tilbragte jeg tre ophold på Thorøgård samt to på ´Skovhytten´ i en barndomsperiode fra jeg var ni til tretten år.