Lokalet er nyt og moderne med sorte rullestole, og på de hvide vægge hænger der tysk 70’er-plakatkunst med politiske budskaber a la ’Die Gedanken Sind Frei’ og ’Die Luft Gehört Allen.’ Alligevel er det søvnigt, som var det først nu ved at vågne op efter en lang, tom sommer med forseglede vinduer. Det er tydeligt, at livet ikke har udspillet sig her, men det er vel bare et spørgsmål om tid, inden her lugter af ambition, drive og liderlighed. 3. g’er, der snart slipper for forældre, lektier, det sociale hierarki og den konstante påmindelse om, at det ikke bliver bedre end lige nu og her; at dét her er resten af livets skelet – det er jo slet ikke et pres!