sætte sig på et kontor. Og alligevel er det det, han gør.
Han er i en by han ikke kender, blandt mennesker han aldrig har set før. Verden er ikke den vante og ligner ikke den han drømmer om. Men han er sikker på at en ny tid er på vej.
Han sidder på et kontor, han går i gaderne. Han er alene. Han har kun sine tanker, de følger ham overalt. Han synes dagene er ens, at alle siger det samme. Han savner latter og ord der ikke bare er høflige vendinger, han savner at snakke med en, hvor sandhed ikke blot er det modsatte af løgn. Han ved ikke hvor han er på vej hen, men han véd, at tiden i Weinheim en dag er forbi.