hen. Forældrene er fraværende, den lille pige ladt alene med skammen og en frygt for at sove med lyset slukket.

Jeget er både hjemsøgt og hjemløs, på flugt fra sit hjemland, der ikke længere kan kaldes ’hjem’. På den måde væves jegets historie ind i en større fortælling om vold. Om krigens rædsler og arven fra kolonialismen. Om undertrykkelse og det at være på flugt – ikke at ankomme til andet end hjemsøgte huse, tyste stemmer, tung luft.

I smerten findes også glimt af nydelse: et minde om en børnefødselsdag, kager overtrukket med tyk glasur. Et pæretræ, der bærer frugt i en have. Begær, lidenskab. En poesi i de små ting som at skrive, dele en appelsin eller kysse ved busstoppestedet.

Aaiún Nin (f. 1991) er født i Luanda i Angola. Efter at være blevet udvist fra Danmark, bor de i dag i Bern i Schweiz. Nin debuterede i 2021 med den kritikerroste digtsamling På min huds sorthed, der er oversat til en række sprog. I 2023 blev de tildelt Grimsrud-stipendiet, som gives til ung talentfuld skandinavisk forfatter. SE! er deres seneste udgivelse på dansk.