familievenlig personalepolitik. Ironien i denne erklæring er en arbejdsmoral, der ender med at fratage medarbejderne den tid, som burde være ”kvalitetstid” i hjemmet, og en arbejdsplads, som tilbyder et nyt ”surrogathjem”, hvor kollegerne er de nærmeste fortrolige, hvor den gode indsats påskønnes, og hvor alt fungerer effektivt og optimalt.

Gennem sine levende portrætter af menneskers hjemmeliv og arbejdsliv viser professor Arlie Hochschild, hvordan tiden er blevet os frastjålet, og hvad dette tyveri har ført med sig: ”Vi har ikke tid til at være familie. Vi har ikke tid til vores børn”, skriver Arlie Hochschild, på basis af sine mange interviews. Det fører til, at børnene bliver emotionelt krævende pga. mangel på nærhed, ægtefæller bliver hinandens rationaliseringseksperter, og moderlighed er noget, man begynder at føle over for sine kolleger, snarere end over for sine børn. Vores hjem er blevet invaderet af normer fra arbejdslivet, gøremål nedskrives på små gule lapper og udføres uden overskud og lyst. Konflikten mellem arbejdsliv og hjemmeliv bliver mere og mere tilspidset, og mange vælger at resignere frem for at gøre noget for at ændre ved situationen.

Tidsfælden er en bidende sociologisk og psykologisk kritik af det senmoderne liv, skrevet med indføling og hjertelighed af Arlie Hochschild, der nu er blevet kåret til æresprofessor ved Oslo Universitet. Hun er forfatter til flere bøger om arbejdslivet, bl.a. bogen The Second Shift.

Tidsfælden udkom første gang på dansk i 2003 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.