»TIDSRUM« er digte om at miste sin elskede – og om at række hånden ud i "det evige mørke" for at gribe fat i den elskede og alt det der var, før ét enkelt øjeblik udviskede alle årene. »TIDSRUM« er båret af en sorg, som også er en kærlighed. For midt i det sorgfulde er det også digte, hvor ordene spirer og antyder et forsigtigt håb. Ikke som en vilje, men som en nåde, en uforklarlig kraft.

Annemette Kure Andersen (f. 1962) kan forvandle det sorgfulde til skønhed, med en ydmyghed der rækker helt ud i billedsproget, i digtene – skrevet med en kærlig og næsten selvudslettende sårbarhed. Debuterede med digtsamlingen »Dicentra spectabilis« i 1991 og har siden udgivet en novellesamling og tolv digtsamlinger, senest »Optegnelser« (2022).