og hans introduktion af Pierre Bourdieu til den nordiske pædagogiske diskussion gør det berettiget at udgive flere af hans centrale tekster.

Ydermere kan dette ske i en situation, hvor den danske folkeskole er ved at undergå væsentlige ændringer med sikre konsekvenser for såvel børnehaven som for ungdomsuddannelserne.
De udvalgte tekster spænder over ca. 20 års forskning med titelessayet: Til kritikken af d en pædagogiske teori fra 1985 som den ældste og afskeds- og æresdoktorforelæsningerne fra henholdsvis 2002 og 2005 som de seneste. Derudover er medtaget et foredrag, som Staf Callewaert holdt på Danmarks Lærerforenings konference i Skanderborg: Om teori og praktik i lærerprofession og læreruddannelse i Danmark, fra 2004. Dette foredrag viser også regeringens forsøg på at skabe et monopol for forskning, som leverer ´evidence´ i stedet for praksis, som virker´.

Dermed sættes præcis som i PISA-diskussionen en politisk og ikke en videnskabelig dagsorden. Denne dagsorden må derfor afvises af både videnskabsfolk og praktikere, så de kan fastholde hver deres ansvarsområde. Praktisk er ikke anvendt teori.
Samlet gier disse tekster en værdifuld og ganske enestående forståelsesramme for den aldrig afsluttende diskussion om forholdet mellem forskning og profession.