Denne gang smitter Møllehaves fortælleglæde ikke nok til at skabe helhed og få bogen til at blomstre
Smittefri Møllehave
Johannes Møllehaves lille bog er desværre ikke i særklasse, som så mange af hans andre værker. Sammenhængen mellem bogens tre analyserede værker er simpelthen for løs, og bogen drukner i kunstige sammenhænge og Grundtvig-citater. Der er ikke noget egentlig nyt i bogen, for Møllehave støtter sig meget til klassiske litteraturforskere, hvilket naturligvis er tilladt, og det er da heller ikke det, der er fejlen. Fejlen er, at bogen falder fra hinanden, og denne gang smitter forfatterens fortælleglæde ikke nok af til at skabe helhed og få bogen til at blomstre. [Kort referat]
