Tilknytningens grænser stiller skarpt på tilknytningstanken i dansk migrationspolitik og de hermed forbundne ideer om, hvem der hører til nationen. Bogens forfattere undersøger tilknytning som fænomen og tankefigur i dansk lovgivning om familiesammenføring og senere ghettopakker, i den administrative vurdering af familiesammenførtes tilknytning og i mediernes fremstilling af familier klemt af samme tilknytningsregler, i psykologiske diskurser om transnationalt adopteredes mulige tilknytningsvanskeligheder og i den politiske håndtering af danske statsborgere i syriske interneringslejre. 

Gennem de forskellige nedslag viser forfatterne, hvordan tilknytningsbegrebet kom ind i dansk migrationslovgivning som et sorteringsværktøj, og hvordan det lever videre i ghettolovgivningen. De diskuterer også, hvordan man forventes at dokumentere sin tilknytning, og hvilken betydning følelser har for offentlighedens syn på tilknytningsreglerne.