Romanen omhandler modne kvinders liv med omdrejningspunkterne kærlighed, sorg, frygt og venskaber. Vi følger +60-årige Gitte, hendes to jævnaldrende veninder, hendes datter på 30 år samt en yngre søster. Tilstande i og omkring Gitte giver adgang til kvindernes liv og smerte. Med Gitte i centrum hjælper og støtter de hinanden i stort og småt. Tiden er lige nu, og problemstillinger som sex i moden alder, utroskab, dating, sygdom og problemer med voksne børn bliver behandlet i dialogbårne scener. Scenerne udspiller sig mellem kvinderne på kryds og tværs og rundt om Gitte, som for nylig er gået på efterløn fra et job som social- og sundhedsassistent. Lola er hendes lidt yngre og ældste veninde. Hun er underviser og aktiv på datingmarkedet efter flere forliste forhold. Anne er fraskilt, som Gitte. De to mødte hinanden på en rejse til Sverige nogle år tilbage. Anne er leder i det offentlige, og Christina, der er Gittes lillesøster, er gift og er tegner. Yngste medlem af gruppen er Luisa, Gittes datter.
Bogen er illustreret med værker af kunstmaler Niels Reumert.
Forfatter Susanne Kjærgaard (født 1955) er uddannet lærer og journalist. Siden har hun studeret på Vesterbro Forfatterskole og har fulgt skrivekurser på Grundtvigs Højskole. Susanne er en evigt skrivende og oplæsende københavner med en del oplevelser i bagagen. Hun hører selv til den spillevende gruppe af kvinder på +60, som denne fortælling omhandler. Susanne Kjærgaard har tidligere udgivet prosa-/lyrikhybriden Tre små historier om det meste (2022) på Alias Forlag. Desuden er Susanne en af de fem forfattere, der har bidraget til forlagets novellesamling Bænkemøder (2024).
Niels Reumert Niels Reumert (født 1949) er en dansk maler og grafiker. Han er uddannet på Kunstakademiet i København og Venedig, og er med i kunstnergruppen ”Koloristerne”. Med 17 af sine værker sætter Niels Reumert mandens blik på fortællingen om modne kvinders liv. Nogle af Niels’ værker i denne bog har han udvalgt fra sit bagkatalog, andre har han malet specifikt til denne bog, inspireret af romanens univers.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Tilstande i og omkring Gitte' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 118.716 andre anmeldelser af bøger.
7 bøger der minder om "Tilstande i og omkring Gitte"
Redaktionen har været på overarbejde; vi har læst, skimmet, googlet, skændtes og AI'et for at finde en stak bøger, der ligner "Tilstande i og omkring Gitte" i genre, tema, handling og/eller stemning.
Her findes det samme varme fokus på kvindelig solidaritet og venskab, når en moden kvinde må genopfinde sig selv og sit hjem efter et stort opbrud i livet.
Hvis du holder af ærlige og hverdagsnære skildringer af kvinders indre liv, vil du nyde denne samling af fortællinger om moderskab, relationer og livets små kriser.
Her udforskes et langt kvindeliv og de svære balancer mellem egne behov og familiens forventninger, hvilket minder om de modne tematikker og livsrefleksioner, du lige har læst.
Med samme blik for de intime og smertefulde detaljer fortælles her en gribende historie om kvindeliv og de familiemønstre, der nedarves gennem generationer.
Denne roman fanger den samme følsomme og indsigtsfulde atmosfære omkring de udfordringer og hemmeligheder, der kan opstå i et langt ægteskab og det voksne kvindeliv.
Hvis du nød de nærværende scener om dating og kærlighed i en moden alder, vil denne hjertevarme fortælling om nye begyndelser helt sikkert tale til dig.