»Luften er blevet opfattet som tomrum, der kan fyldes ting ind i, men det er som om der ikke længere findes sådan et tomrum, slet ikke på den her side af atmosfæren. Vi trækker vejret, der bor over 100 forskellige bakteriearter på vores hud. Ligesom der ikke findes bevidsthed uden krop, er skellene mellem indre og ydre ikke tætte og absolutte, men variable og foranderlige. (...) På samme måde som luften, er tavshed ikke tomhed. Tavshed er ikke et domæne der venter på at blive fyldt ud af sprog, tavshed er ikke fravær af ord, men sit eget. I tavsheden findes ting, træer, blikke. Forbindelser mellem det værende.«

Fra oversætterens efterord, Ved det tavse.