om Ro­mulus og Remus, om Tarqui­nius Super­bus, den kyske Lucre­tias sørgelige skæbne osv. Udvalget vidner om en historiker, Livius, som så historien som en lærebog, en magistra vitae. De, der læ­ser hans værk, skal tage hans helte og deres gerninger og egen­skaber som forbillede. De skurke, der optræder, som f.eks. den sidste konge Tarquinius Superbus og hans søn Tarquinius, der voldtager den rene Lukretia, skal tjene til skræk og advar­sel. Livius viser, at den gode romer elsker sit fædreland og er villig til at ofre sig for det. Privat lever han simpelt og lader sig hverken beher­ske af grådighed eller andre slette lyster. Som fortæller er Livius stor, som tænker deler han den første kejsertids humane og patriotiske idealer.