lov om behandling af gejstlige læresager. I begge sager var samspillet eller modspillet mellem teologi og jura i centrum, idet sagernes ydre ramme var de juridiske domstole, om end med gejstlig deltagelse på vitale poster, mens deres indhold var den mulige modstrid mellem den indklagede præsts forkyndelse og folkekirkens lære. Målgruppen er præster, menighedsrådsmedlemmer og generelt folkekirkens administratorer, men også jurister med interesse for folkekirken, både dens lære og de personer, der virker i den, særlig de to præster, som tog deres opfattelse så alvorligt, at de satte deres embede på spil, men også de dommere, juridiske som gejstlige, som fik det uvante hverv at sidde til doms over den måske afvigende forkyndelse.Kristine Garde er født i 1952 og blev cand.theol. 1979, hvorefter hun indtil 1998 virkede som præst i folkekirken, senest som sognepræst i Næstelsø-Mogenstrup pastorat i Sydsjælland. I 1998 tog hun orlov og søgte senere afsked for at drive kirkeretlig og retsteologisk forskning, tildels koncentreret om to store præstesager i dansk praksis, ligesom hun har skrevet flere artikler om emnet. Hun er gift med kriminaldommer og juridisk forfatter Peter Garde.