parasol. Et øjebliksbillede, der ikke passer til årstiden eller vejret. Men synet gentager sig. Dag efter dag. Karsten begynder at følge det, først på afstand. Med vinduet som ramme. Med kikkerten som mellemled. Han siger ikke noget til nogen. Han ser bare. Langsomt ændrer noget sig. Ikke nødvendigvis ude på stranden. Måske inde i hytten. To stole er en stille og urovækkende novelle om at se noget, man ikke helt kan forklare – og om hvad der sker, når virkeligheden begynder at glide en anelse ud af kurs.