Og epistlerne får et ekstra dybt perspektiv, ikke mindst fordi de altid medtænker døden, som i digtet ”Til Ulla Winblad, skrevet da hendes kærlighed bar frugt”: ”selv i kærlighedens time/ høres dødens klokker kime.” Forsøg på at indkredse Bellman må blive ufuldstændige, men Tøm nu dit glas tilbyder nye vinkler på denne uudtømmelige Bellman, og tilsammen udgør bogens artikler alligevel et forsøg på at skabe et helhedssyn på Bellmans syrede tekster og deres brogede og skæve eksistenser, samt at skabe udblik til perioden. Bogen er en hyldest til en verdenslitterær 275-års jubilar.