med sit håndklæde.

 

Det sidste års tid var hun blevet vildere og vildere. Hele byen talte om hendes provokerende opførsel og hendes latterlige påklædning, og jeg kunne ikke blive ved med at forsvare hende, for det var også blevet for meget for mig. Næsten ingen af hendes gamle venner gad se hende mere, men det lod ikke til at bekymre hende, siden sidste vinter havde hun haft seks kærester, der alle sammen var ældre end hun selv. En overgang kom hun sammen med en fyr på enogtyve, der oven i købet havde et barn med en pige i Lundby. Hun var selv lige fyldt femten …

„Man skal hele tiden gætte, hvordan I har det,“ sagde jeg.

„Selvfølgelig!“ sagde Tanja.

„Kan du ikke se, det er irriterende?“

„Næ! Det er det, der er meningen!“