Tolv år som slaveaf Solomon Northup

Sort samvittighed

Man skal være ualmindelig kold for ikke at blive grebet af den nedrige historie om afroamerikaneren Solomon Northup, der i 1841 blev bortført fra New York og solgt som slave i Louisiana. Oscar-statuerne har regnet ned over filmatiseringen, og Northups erindringer om hans 12 år som slave er ’en grum og velskrevet påmindelse om slaveriets umenneskelighed, der på trods af tidsafstanden ikke har mistet den mindste smule af sin indignerede og ukuelige glød.’ Eneste mangel er et forord eller andet, der sætter bogens indhold ind i en historisk sammenhæng og fortæller om dens ’betydning og sammenhæng, dens modtagelse, forfatterens videre skæbne og ikke mindst den måde, hvorpå bogen adskiller sig fra andre beretninger fra tidligere slaver.’ [Kort referat]

I slaveejerens vold

Solomon Northups beretning om sine 12 år som slave i sydstaterne i midten af 1800-tallet blev i 2013 til en Oscar-belønnet film, men bogforlægget, som Solomon skrev kort efter sin frigivelse i 1852, er en medrivende og ’læseværdig fortælling i sin egen ret.’ Det utrolige er, at selvom han i 12 år stort set kun mødte fornedrelse, ondskab og brutalitet, beholder han sin menneskelighed og formår at betragte og analysere ’de mekanismer, der er på spil, og som kan genfindes i mange sammenhænge, hvor totalitarisme, fascisme, raceundertrykkelse og så videre har vist deres grimme ansigt.’ Bogen er ’et forstemmende vidnesbyrd’ og en sand beretning gennemsyret af menneskelig værdighed. [Kort referat]

Et vigtigt vidnesbyrd

Solomon var en fri mand i 1840’erne, men blev kidnappet og solgt som slave til Syden- Hans selvbiografiske beretning om de 12 år, han var andre menneskers ejendom er ’en meget rørende beretning’ og et ’nuanceret vidnesbyrd fra en smertefuld epoke i amerikansk historie.’ [Kort referat]