mareridt sammen med 3 af hans klassekammerater, og den ubehagelige hændelse ender i en katastrofe. Han føler sig misforstået og forrådt af vennerne og omgivelserne, men nok mest af pressen og medierne. Hans sårede stolthed skaber en ubændig trang til at få hævn uden selv at blive primitiv og give køb på sine egne værdier. Han udvikler også en uforklarlig trang til hele tiden at udfordre og straffe sig selv som udmønter sig i, at han hele tiden skal være den bedste, både fysisk og intellektuelt. Nærmest provokeret af ydre omstændigheder tænder han for "sin indre kognitionsmaskine" og starter en proces, hvor det senere er svært at overskue, hvem der styrer hvad. Han er formidabel til at tilegne sig viden, ikke kun de hardcore data og informationer, men al den indirekte viden, der ligger mellem linierne på det, han læser, og i selve læseprocessen danner han hele tiden en bagside af forsiden, og har evnen til at arkivere sin viden på en måde, så den kan gendannes med et bestemt kodeord på et hvilket som helst tidspunkt, han ønsker det.

Det er bevidst tilsigtet, at hovedpersonen Tom Nolting, ind imellem virker irriterende og lidt for hellig i sin tilgang til livets forskellige udfordringer set i forhold til hans intelligensmæssige ressourcer. I løbet af de godt 2 år, vi følger Tom, er han da også flere gange tæt på en "identitetsnedsmeltning" på grund af sine egne indre modstridende behov. Hvordan det hele ender, synes jeg du selv skal finde ud af ved at læse både Bind I og Bind II – god fornøjelse.