om generthed og den særlige fornemmelse af ens omgivelser, som ofte følger med hos sensitive børn. Dette bliver understreget i Kamila Slocinkas illustrationer, hvor en vis del af handlingen udspiller sig.

Pressen skriver:

»En meget fin billedbog, der på en utrolig præcis og indlevende måde beskriver, hvordan det er at være den generte, stille og introverte pige. Pigen har et rigt indre liv, men har svært ved at udtrykke sig i det virkelige liv. Illustrationerne underbygger og udvider historien rigtig fint, og det hele går op i højere enhed […] De varmeste anbefalinger, da bogen tager tunge emner op på en rigtig god måde.«
-Line Dalbro Shaumann, Lektør

»Læren af Mette Eike Neerlins bramfri tekst er, at »det er svært at gå i skole«. Og det har Kamila Slocinska fanget til hudløshed. I en spontan, let streg rammer tegneren en tone af forladthed og store øjne, så man bliver truffet et sted midt imellem hjertet og tomaten. Kamila Slocinska er en øjenåbnende gave til alle tænksomme billedkiggere.«
***** - Steffen Larsen, Politiken

»Denne bog har jeg savnet i mange år. Endelig kom den – bogen om at være stille, eftertænksom og anderledes […] Det er så fint fortalt, at jeg kun vil ønske, at der kommer flere bøger af samme slags. Og Kamila Slocinskas tegninger understreger alle pointerne på allerbedste vis. Det gør bogen til et lille kunstværk i sig selv. En æstetisk nydelse.«
- Heidi Friborg Christophersen, Folkeskolen

»Den er smuk på alle fronter, indhold og illustrationer spiller perfekt sammen.«
-Thejulesrules

»Tomat er et eksempel på en billedbog med en sympatisk, opbyggelig tekst, der får sin berettigelse gennem tegnerens arbejde. Billederne kommunikerer direkte, ligefrem og larmende.«
- Kamilla Löfström, Information

»’Tomat’ er en formidabel bog at læse sammen med meget at tale om bagefter. Det er så stærk og fin en stemme Mette Eike Neerlin og Kamila Slocinska har givet den lille pige. Og hvor har alle voksne godt af at læse ’Tomat’ i en verden, der ofte glemmer, hvor svært det er at kræve sin plads, når man nu ikke føler sig særlig vigtig.«
- Jette Holmgaard Greibe, Litteratursiden