dels gennem analyser af fire forfatterskaber, hvor dette spørgsmål står centralt: Jørgen Nielsens, Pär Lagerkvists, Herman Bangs og H. C. Branners.

Ondskab er det at skade andre, der hvor vi gør det med vilje eller i det mindste kan gøre for det vi gør. Man hvad er det dog, der kan få os til at indtage den holdning over for andre? Igen forsøges spørgsmålet besvaret gennem både filosofiske overvejelser og litterære analyser, denne gang af centrale værker af Dostojevskij og Martin A. Hansen. Det viser sig nu, at der er en betydningsfuld sammenhæng mellem tomhedsfølelse og ondskab.

Bogens første hovedtese bliver derfor, at tomhedsfølelse ikke blot fører til opløsning af og ødelæggelse af vor egen tilværelses fylde og meningsfuldhed, men også ofte fører til, at vi aktivt ødelægger livet for de andre.

Bogens anden hovedtese er, at det der forårsager tomhedsfølelsen er at vi mister den levende vekselvirkning med andre og glider ud i indesluttethed, og det er dels vor egen skyld, dels skyldes det samfundsmæssige forhold.

Bogens handlingsanvisning bliver da denne: Både for vor egen og for andres skyld må vi dels arbejde for at skabe samfundsmæssige rammer for tilværelsen, der fremmer vores mulighed for stå i en levende udveksling med andre og med verden, dels arbejde for - i vort personlige liv - ikke at miste forbindelsen med de andre og verden.