Torneroses skyggeHistorien om tavshedens væsen - og kærligheden - romanaf Ole Petersen

Ole Petersen har tidligere udgivet Græd Vagabond - når din sol går bag en sky og den sygt spændende psykothriller Jerichos roser om en uhyggelig og vanvittig kvindemorder.

Man må rose Dansk Forfatterforening for sin støtte til Ole Petersens skriveprojekt.

Torneroses Skygge er 'historien om tavs hedens væsen - og kærligheden' som det så rigtigt står på titelbladet. Hovedpersonen hedder Tavs Heden Olsen, og selvom han ikke er særlig snaksalig lærer vi ganske meget om Tavs og hans venner Aaen og dennes hustru Mette. Efter sin skilsmisse har Tavs været på elefantbajere i et års tid. Han har mistet evnen til at sove, trukket sig tilbage fra tilværelsens udfordringer og er sunket ned i en fast alkoholisk rutine der centrerer sig om det daglige vintermorgenbad på Badeanstalten Helgoland på Amager sammen med sin gamle ven Aaen og en pose snabelvand. Hans liv er faktisk gået helt i stå. Han lever som Tornerose bag en næsten ugennemtrængelig tjørnehæk, en meningsløs tilværelse i dødens skygge. En januarnat krakelerer hans mur mod omverdenen. Tavs forsøger at hjælpe sin kvindelige overbo, der bliver banket og tyranniseret af kæresten. Det udløser et enkelt knald der igen udløser flere katastrofer og fører til Aaens død i det kolde vand. Herefter beslutter Tavs sig for at droppe den daglige brandert for at hjælpe og støtte Mette, men selv uden bajerne er det uhyre vanskeligt at vende tilbage til livet og kærligheden når tavsheden har erobret et knust hjerte, uanset hvor godhjertet og velmenende man er.

Torneroses Skygge er en fremragende og usædvanlig roman med mange gode idéer. Vi får Tavs` livshistorie, da han tømmer sin lejlighed og skriver historien på væggene fra loft til gulv. Bl.a. om hustruen, Lilith, der forlod ham efterladende en seddel med ordene: 'Nok er Nok - der er et liv der skal leves. PS - Du har en nødudgang hvor hjertet burde være.' Personskildringerne fører læseren helt ind til marven. Vi forundres med Tavs over forskellen på overflade og indhold, og vi begræder hans evige flugt. Det er ikke altid et kys kan vække den sovende kærlighed.

Jan Vandall