Libjerg Bakke, eksperimenterende prøvehuse i Nuuk og Læsø, og en gennemgang af boksbyggeriets 20årige evolution med projekter fra BoKlok og Kvistgård til seniorboliger på Diakonissestiftelsen og Balancen. Tre nye essays dækker teknologi, arkitekturteori og lovgivning. Kim skriver om fordelene for de mange med moderne digitale processer, Søren Nielsens essay handler om materialer og magt, og Jan S. Kauschen plæderer for et forbedret bygningsreglement, som giver anledning til at prioritere og til at bygge mere bæredygtigt. Tegnestuen Vandkunsten har eksisteret siden fire unge arkitekter vandt en visionskonkurrence om fremtidens boliger i 1970. I dag spænder 70 medarbejdere over hele arkitekturens skala, fra udvikling af nye bygningsdetaljer og teknologier, til strategier for byudvikling og sociale byggefællesskaber, ligesom kunstnerisk udviklingsarbejde og forskningsaktiviteter er med til at skubbe til paradigmer for skønhed og ressourcer. I et bæredygtigt perspektiv er det bedst, at mennesker bor tæt, men bliver pladsen for trang, er det livskvaliteten der lider. Samtidig er kvadratmeterne dyre i byerne, så derfor har tegnestuen et særligt fokus på at tegne varierede bebyggelser og kvalitetsboliger med fleksible byggeprincipper, som kan tilpasse sig skiftende behov, og som medvirker til at forlænge bygningers levetid. Udforskningen af træ som byggemateriale har fulgt tegnestuen fra starten og Vandkunsten har udviklet og opført en mængde træbaserede byggeprincipper for krydsfiner, massivtræ, boks- og planmoduler, genbrugstræ og senest en serie hybride konstruktioner. BOGEN ER INDBUNDET MED ÅBEN RYG (Schweitzerbind, omslaget limes kun på i den bagerste sidelim).