en stol, de snakkede hyggeligt - omtrent som i gamle dage. Mikkel fortalte om sin skole, sine kammerater, sin klub, sin ferie med mor og sine nyeste computerspil. Jette fortalte om sit studie, sit uendelige studie med evindelige eksamener, og om sin ferie i Frankrig med en veninde.
Som sædvanlig kom de også til at snakke om gamle dage. Jette havde altid været en del af hans liv - så længe han overhovedet kunne huske.
»Var jeg en uartig dreng, dengang jeg var lille?« spurgte Mikkel.
»Du var sød,« svarede Jette. »Det meste af tiden.«
»Men ikke altid?«
Jette smilede. »Jeg tror, alle børn er lidt uartige en gang imellem. Det hører vist nærmest med til at være barn, tror jeg.«
»Hvad gjorde du så, når jeg var rigtig uartig?« ville Mikkel vide.
»Gav dig en skideballe,« sagde Jette. »Det skete nu ikke så tit. En gang stillede jeg dig i skammekrogen, fordi du blev ved med at rode i mine ting. Kan du ikke huske det?«
Mikkel trak på skulderen. »Jeg kan huske, at du har fortalt mig det tusind gange. At jeg vendte mig om og rakte tunge af dig hele tiden, og du blev ved med sige, at så skulle jeg blive stående fem minutter længere - og sådan fortsatte vi, lige til jeg skulle hjem.«
Jette grinede. »Ja, det var ikke så heldigt. Du har nok været fem-seks år dengang. Jeg fortalte din mor om det, og hun sagde, at du vist trængte til at få en endefuld.«
Mikkel rystede opgivende på hovedet. »Mor har aldrig givet mig en endefuld.«
»Nej, det var selvfølgelig bare noget, hun sagde for sjov. Jeg har heller aldrig slået dig, selvom guderne skal vide, at jeg havde lyst til det engang imellem.«
»Havde du det?« den oplysning fik Mikkel til at spærre øjnene op. »Hvorfor havde du det?«
»Fordi at - selvom du næsten altid var sød - så var du engang imellem så - øretæveindbydende - så forkælet - så man virkelig kunne få lyst til at give dig nogle klaps i bagdelen og se, om det kunne hjælpe.«
»Hvorfor gjorde du det så ikke?«
Jette smilede og rystede på hovedet. »Jeg kunne da ikke nænne at slå dig alligevel. Og desuden ville din mor være blevet stiktosset, hvis jeg virkelig havde gjort det. Jeg havde helt sikkert mistet mit job.«

Lektøren skrev:
Morgan har fat i noget interessant omkring store børns indre psykologi (...) vil (...) egne sig fint til undervisnings- og debatbrug med og om store børn/unge.