regler om fri bevægelighed for personer sætter for EU-lovgivers vedtagelse af sekundære retsakter, og i hvilket omfang EU-lovgiver kan være medvirkende til at fastsætte traktatensyderste grænser for den frie bevægelighed for personer. For at kunne besvare dette må det interinstitutionelle forhold mellem EU-lovgiver og EU-Domstolen analyseres, ligesom EU-Domstolens reaktionsmuligheder i tilfælde af en mulig konflikt mellem en sekundær EU-retsakt og traktaterne må klarlægges. Sluttelig må det vurderes, om der er en tendens til, at EU-Domstolen anvender én reaktionsmulighed frem for en anden.