Tranbær Mosefund, der blev kendt i perioden 1875-96, er en beskeden repræsentant for de store krigsbytteofferfund fra yngre romersk jernalder. Mosen blev arkæologisk undersøgt i 1882 af Henry Petersen for Nationalmuseet, men af forskellige årsager ikke publiceret i tide. Flere års forsøg på at samle de spredte oplysninger ligger bag den efterfølgende rekonstruktion af fundets historie og arkæologiske oplysninger.

Mest opsigtsvækkende er de mange dele af vogne af en type, som også er repræsenteret i flere andre mosefund fra ældre jernalder. Dens forlæg findes imidlertid udenfor landets nuværende grænser, og en række fund har sandsynliggjort, at det drejer sig om en firehjulsvogn, der helt frem mod vor tid fremstilledes på landet. Naturvidenskabelige dateringer har placeret vogndelene i Tranbærfundet i slutningen af ældre eller i begyndelsen af yngre romersk jernalder, og en række praktiske forsøg med kopier i fuld størrelse ved museer og forsøgscenter har belyst vogntypens håndværk, konstruktion og køreegenskaber.