storhed. Men Bergmanns verden er en uforståelig og uopnåelig verden, hvor den selvoptagede komponists luner sætter dagsordenen og Georgs strikkede slips og sko med blød sål mere indbyder til spot end til respekt.
Og de drømme, som han er begyndt at drømme i den store mands selskab, må uvægerligt knuses.

TRISTANAKKORD er Treichels anden roman på dansk. På dansk foreligger også Den bortkomne, der udkom i 1999 (Rosinante Paperbacks 2000).

Pressen skriver:

- en eftertænksom og velskrevet roman om det at være et geni og det at være et skvat. Geniets gåde, middelmådighedens stræben lever i den.
- Bent Mohn, Politiken

'Tristanakkord' er en morsom bog. Med sin elegante satire over snobberiet, rivaliseringen og åndshovmodet blandt kunstnere og akademikere minder den om Aldous Huxleys tidlige romaner.
- Knud Bjarne Gjesing, Fyens Stiftstidende

Og dog er denne fine og fremragende roman, som titlen fortæller det, ikke kun morsom, men i den grad komponeret, at man ved afslutningen på en gang føler, at alt er slut, men også uforløst føler trang til at læse romanen fra begyndelsen igen.
- Frits Andersen, Weekendavisen

Romanen er en vellykket forening af alvor og ironi - og at dens egenartede klang bliver ved at hænge længe efter læsningen.
- Jon Helt Harder, Jyllands-Posten

Læs den! Hvad enten De hører til segmentet af gode intellektuelle, som vil græde, eller onde onde intellektuelle, som vil le.
- Mette Dalsgaard, Berlingske Tidende

Der er noget besnærende og rent over Treichels gammeldags, ironiske tone og kynisk registrerende blik.
- Christa Leve Poulsen, Børsen

Endnu en gang forbløffer en tysker ved at gennemspille Fausttemaet på vidunderlig, tragikomisk vis.
- Simon Lund Andersen, Nat & Dag