Hvad skal den latterlige nadver til for? Hvad kan Kathrine Lilleør bidrage med, når forældre har mistet et barn? Hvor går Naser Khader hen, når han har brug for trøst? Kan kristendommen ikke lide sex? Skal tørklædet forbydes? Skal vi have statsmoskéer i Danmark?... De kunne blive ved. Og det gør de. Da præst Kathrine Lilleør og medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre Naser Khader mødte hinanden for første gang, kom Khader til at sige noget om teologi, som Lilleør ikke var enig med ham i. Det førte til en længere debat de to imellem - og et venskab. De er stadig venner og udfordrer hinanden med spørgsmål, der har rod i to forskellige kulturer, islam og kristendom. Der er noget på spil i samtalerne, der strækker sig over et års tid, og når vidt omkring i såvel islam som kristendom. For Naser Khader har projektet altid været at få rødderne med i en vestlig og demokratisk verden. Det handler om integration, om at bringe islam ind i det 21. århundredes virkelighed med respekt for de værdier, den religiøse praksis har med sig. Men det handler samtidig om at vedkende sig sine egne rødder og den muslimske tro, der efter at være blevet tævet ind i ungdommen i Syrien af bedstefaderen, og spottet som forkert i de ortodokse muslimske miljøer, i dag har fået ny værdi for Khader. For præsten Kathrine Lilleør har troen altid været fundamentet, men også hun har måttet gøre op med dele af sin kristne fortid og finde sin egen vej. Og den ligger bestemt hverken tæt på Søren Krarup, Thorkild Grosbøll eller de ny-missionske bevægelser. Det er dansk folkekirke, og den er et hjerteanliggende.