nazister. Det private og det politiske i hendes liv er forbundet i talrige knuder, og fortællingen udfolder hendes dramatiske og farverige tilværelse. Og måske er Eggers’ liv knap så uforståeligt, hvis det faktisk forstås historisk, altså i forhold til den tid, hun levede i.

Hun blev i 1934 medlem af Danmarks største naziparti, DNSAP, efter et livslangt engagement i Socialdemokratiet og kvindesagen. I 1938 meldte hun sig ind i det lille antisemitiske parti NSAP og fik en fremtrædende rolle i partiet som redaktør på det rabiate og vulgære ugeblad Kamptegnet fra 1940-1943. Olga Eggers dør i Vestre Fængsel i 1945. I dag ligger hendes gravsten henkastet op ad et træ på Vestre Kirkegård i København. Lige ved siden af tyske flygtningegrave. Det er eftermælet af en kvinde, der gik fra at være en populær forfatter til at være glødende nazist og antisemit. Er det godt, at hun blev glemt? Eller har hendes skæbne et budskab til os i dag?

Fortællingen er baseret på et rigt og mangfoldigt originalt kildemateriale og inddrager samtidig afgørende ny forskning i nazisme og konspirationsteorier.