Den hellige tradition er det bærende princip i den ortodokse kirke. Kirkefædrenes overleverede erfaringer og tanker udgør grundlaget for kirkens virke og selvforståelse.

Troens mysterium forklarer letforståeligt traditionens indflydelse og styrende rolle. Den ortodokse kirkes livsanskuelse er universelliturgisk. Intet af det skabte, synlige eller usynlige, falder udenfor kirkens verden. Kirkens opgave er at fastholde og styrke fællesskabet mellem den himmelske og den jordiske verden via sakramenterne, som er indsvøbt i liturgierne. Gudstjenesten, liturgierne, er udtryk for kirkens inderste væsen, dens liv og lære. Gudstjenestens rum, inventar, ord og handlinger understreger denne opfattelse og lader gudstjenesten fremstå som ét stort symbol på mødet mellem himmel og jord under nøgleordet skønhed.

Kirken er en hellig, almindelig, apostolisk kirke, fordi den tilhører hele verden, og fordi hele verden, menneskeheden, elementerne og universet helliggøres ved den.