broderet skriftsted på udstillingsvæggen et glimt af noget hun så i et »flashback« – i et glimt af noget som kunne ses lige nu, og som åbnede for erindringen om, hvordan et tilsvarende billede hang i bedstemors hjem dengang for længe siden. De broderede skriftsteder har en fortælling, som de bærer med sig.     Fortællingen handler om, at ord i bogen kan blive til billeder på væggen.     Ord fra Bibelen eller salmebogen er blevet til billeder på væggen. Ord med særlig vægt og kraft er blevet taget til hjertet, som livsord eller motto, og gjort til billeder på væggen.     Hvordan foregik den vandring – fra ord i bogen til billeder på væggen? Med udgangspunkt i min private samling af broderede skriftsteder vil jeg i »Troens Ord« præsentere det fænomen, at centrale ord fra Bibelen og salmebogen blev valgt som motiver for billeder i hjemmene, nemlig som indrammede broderede skriftsteder.     Og samtidig præsentere overvejelsen over, hvordan billederne blev til, og med hvilke bevæggrunde. Den foreliggende bog »Troens Ord« er primært en billedbog. Billederne taler for sig selv. De bærer fortællingen med sig. I al deres enkelhed vækker billederne måske næsten glemte erindringer frem hos læseren ligesom hos gæsten på udstillingen. De broderede billeder blev til over en årrække, ca. fra 1870 til 1930, og der ligger et upåagtet stykke historie bagved fænomenet med de indrammede religiøse ord og sentenser. Dels er der en kirkehistorisk sammenhæng, som går tilbage til den lutherske reformation, som betonede den hellige skrift (Skriften alene) som norm for kristen tro.     Dels foreligger der en kulturhistorisk sammenhæng, som er vævet uløseligt sammen med den kirkehistoriske sammenhæng, blandt andet i spørgsmålene om, hvem der fremstillede billederne, hvornår og hvorfor.     Og ikke mindst må vi spørge, hvilken kristentro og folkefromhed disse billeder i deres enkelhed udtrykker? Man kan konstatere, at billederne gjorde menneskers tro synlig i form af disse let genkendelige billeder på væggen. De pågældende menneskers tro fik ydre synlige udtryk i form af billederne på væggene i hjemmet. Der gik en bevægelse fra det indre til det ydre. (indsæt et smalt bånd med billeder i lille format et sted i dette forord). Billederne fortæller om kristentro i almindelige menneskers liv.     De fortæller om fyndord og sentenser, som man tog til sig og gjorde til sine egne.     Det er en historie om gudstro og folkelig forankring i den kristne tro.     I det følgende skal nogle elementer af denne historie fortælles. Historien kan være knyttet til det enkelte billede, dets oprindelse, udførelse og funktion. Eller historien kan være bredere fortalt, med det perspektiv hvorledes disse billeder – på deres egen stilfærdige måde – fortæller et stykke dansk kirke- og kulturhistorie. De broderede skriftsteder har hængt i danske hjem over hele landet, måske mere udbredt i Vest- og Sønderjylland end på Fyn og Sjælland.     Jeg husker fra min egen familie, at der hang en række af den slags billeder i min farmor og farfars stuer i Lemvig. Alle disse billeder er desværre for længst gået tabt. Men bevidstheden om dem og erindringen om billederne er for mit vedkommende – og måske for mange andres – ikke tabt.     Min private samling af disse billeder, som beskrives i bogen, er blevet til i løbet af ti til femten år. Nogle er købt på loppemarkeder, andre har jeg fået foræret. Samlingen har taget fart og er vokset til over 140 billeder på få år.     Og mange billeder har været ledsaget af en interessant fortælling om, hvor de har hængt og hvem der har broderet dem. I årene 2008 til 2009 har min samling været udstillet på Lemvig Museum, derefter på Esbjerg Museum og senere på Odense Fagskole under titlen »Troens Ord«. De tre udstillinger af »Troens Ord« har givet anledning til en spændende dialog med museernes gæster. Samlingen af broderede skriftsteder er enkel og upretentiøs – den viser den jævne befolknings måde at udsmykke hjemmet på. Billederne er ikke kunst, men håndarbejde med et religiøst og opbyggeligt indhold. Billederne rører ved et lag af erindring hos mange mennesker. Fra dette erindringslag kom de mange beretninger fra museernes gæster. Det var en oplevelse som »at trække en skuffe ud« – eller at åbne et skab – med et næsten glemt lag af erindring og fortælling. For alle disse erindringer og historier om billederne siger jeg tak. Det har været berigende for mig at lytte til fortællingerne, som sætter liv i de gamle billeder og deres indhold. Det er mit håb, at bogen Troens Ord på tilsvarende måde må gøre opmærksom på denne oversete side af vor fælles kristne kulturarv og dermed bidrage til at give ordene liv.