Ikke bare er byen tom, hvor der før var liv, nu brændes den også ned, mens Trojas håb, Hektors søn Astyanax, bliver myrdet som den sidste gruopvækkende gerning i krigen. Trojas kvinder er et drama om håbløshed, efter den store tragedie er indtruffet.

Mesterstykket, der blev opført første gang i 415 f.Kr., er stadig aktuelt. Tragedien fokuserer på fire kvinder, som har mistet deres fædre, mænd og sønner i krigen. De er tvunget til at forlade den brændende by og går en uvis skæbne i møde som slavinder i et fremmed land. Euripides viser, hvordan krig nedbryder alle implicerede parter, og hvordan fremtiden bliver til frygt, når fortiden ligger i ruiner.