efter. Det er lige så farligt for piger som jer!”

Unn og Kadlin fnisede.

“Hvis det bæst bortfører jer i sin båd, så vil I ikke fnise - så vil I skrige,” bed bedstefar. “Han tager jer med over havet, helt ud til verdens ende. Han holder jer fanget i en mørk, hjemsøgt troldhøj...”“En skattehøj?” råbte Unn. “Fuld af guld?”Bedstefar gryntede. “Nej, I dumme gæs - en troldhøj. Fuld af blodtørstige uhyrer og spøgelser!”

“Slap af, bedstefar,” sagde Kadlin. “Vi skal nok passe på.

”Unn nikkede. “Ja. Os skal Grim den Grusomme i hvert fald aldrig få fat i.”