Tropiske plantesamlinger – ny bog fra Videnskabernes Selskab
 
Bogen fortæller om ideerne bag de tropiske plantesamlinger og om deres videnskabelige og praktiske anvendelser fra renæssancen til i dag. Den fremlægger nye perspektiver på brugen af samlingerne.

Hvorfor tropiske plantesamlinger, kunne man spørge? Er de ikke støvede minder fra en kolonial fortid, udslag af kolonimagternes grådighed og derfor noget, vi hellere skulle glemme? Det er rigtigt, at de ældste tropiske plantesamlinger skyldes europæere. De blev indsamlet i Asien og Sydamerika i 1600- og 1700-tallet, og de opbevares nu i europæiske museer. Men senere blev der opbygget samlinger i tropelandene selv. Det begyndte i begyndelsen af 1800-tallet i Kolkata i Indien og i Rio de Janeiro i Brasilien. I dag er der mange samlinger i alle dele af troperne, både levende samlinger og konserverede. Der bliver stadig etableret nye samlinger i troperne, og de gamle bliver ved med at vokse. I vor tid er der for eksempel flere samlinger af afrikanske planter i Afrika end i resten af verden. De moderne videnskabelige samlinger opbygges i et samarbejde mellem videnskabsfolk i troperne og deres kolleger i de tempererede lande.

Men hvad nytter al denne samlermani? Traditionelt fungerede de tropiske plantesamlinger som basis for forskernes arbejde med at skrive håndbøger og dermed sikre, at både de almindelige og de sjældne arter blev kendt – og de sjældne så vidt muligt bevaret. Samlingerne skulle betjene videnskaben som et stort bibliotek med oplysninger om planter. Den nye bog viser, at de gamle og nye samlinger også er værdifulde redskaber for ny og fremtidig forskning. De udgør et arkiv med »big data« om udbredelse, blomstringstid og temperaturforhold. De bevarer naturlige stoffer, der kan vise sig nyttige for mennesket, og de fungerer som et DNA-arkiv, der kan bringe os helt nye oplysninger om sammenhænge i planteverdenen.

Desværre har det sidste årti medført dramatiske ændringer i betingelserne for opbevaring, pleje og udforskning af tropiske plantesamlinger i herbarier og botaniske haver. Samlingerne kræver personale, plads og vedligeholdelse, som det kan være svært at opretholde i nedskæringstider. Stadig flere samlinger flyttes til lagerbygninger fjernt fra de videnskabelige miljøer og somme tider besværlige at konsultere. Bogen viser, hvorfor det ikke bør være sådan.

// 

New publication from The Royal Danish Academy of Sciences and Letters: Tropical Plant Collections
 
This book provides a review of the ideas behind tropical plant collections, from the renaissance to the 21st century, and it presents new vistas into their scientific and practical uses.
Why tropical plant collections? Are they not dusty relics from a colonial past in the 19th and early parts of the 20th centuries? Something colonial powers in Europe and North America have gathered in their greed? Something which we now had better forget about? Well, it is true that the oldest tropical plant collections were assembled by Europeans in Asia and South America the 17th and 18th century and now are kept in museums in Europe. Later, however, collections were built in the topical countries themselves, the first ones in the beginning of the 19th century in Kolkata, India, and in Rio de Janeiro, Brazil. Now there are many collections throughout the tropics, both living and preserved. New institutions are established in the tropics and older ones keep growing so that, for example, there are now more collections of African plants in Africa than in the rest of the world. These scientific collections are being built up by collaboration between scientists in the tropics and their c