Tuberkulose er en sygdom, som nu er udryddet i Danmark. Det skyldes ikke mindst en mangeårig, målrettet indsats fra såvel privat som offentlig side for at komme denne folkesygdom til livs, som ramte bredt, og som man i mange, mange år ikke havde specielt gode muligheder for at behandle.

Med udgangspunkt i Spangsbjerg Sanatorium i Esbjerg beskriver Aja Høy-Nielsen tuberkulosens udbredelse i Danmark og de behandlingsmuligheder, man havde til forskellig tid. Der fortælles om en række skæbner. Triste som Bothilde Thomsen, en 34-årige landmandskone fra Sønderjylland med ægtemand og seks børn i alderen 1-12 år, som blev indlagt i 1924, men lod sig udskrive efter 130 dages sanatorieophold på grund af økonomi - og savn. I 1927 døde hun fra mand og børn. Opmuntrende som Grethe Engelbrecht, der blev rask efter en langvarig behandling og fik sig et langt og godt liv efter tiden på Spangsbjerg.

Bogen er derfor ikke alene fortællingen om en nu næsten glemt sygdom, men også om den fokuserede og koordinerede indsats i bekæmpelsen, som gav mange syge danskere et godt liv og til sidst gjorde sygdommen til historie. I dag rydder isolerede tuberkulosetilfælde i Danmark avisforsider - i 1960 kunne tuberkulosetilfældene have fyldt avis på avis.