en af litteraturhistoriens mest uforglemmelige hovedpersoner. Hans Nåde, Hertugen af Portland, lever sit liv som excentrisk eneboer på sit gods i Nordengland. Her får han bygget et enormt system af kilometerlange tunneler, så brede, at to hestevogne kan passere hinanden. Han drives omkring på sit gods i en ensom søgen, pint af et uhåndgribeligt savn, hvis oprindelse afdækkes gradvist, såvel for hertugen som for læseren. “Jeg banede mig vej hjem gennem Cow-close-skoven, hvor jeg fik øje på en enlig skades dovne, dykkende flugt. Jeg spyttede to gange, løftede min hat og sagde: »Godmorgen, hr. Skade,« og derefter så jeg mig omkring for at sikre mig, at mit lille ritual ikke var blevet overværet af nogen. Jeg tror minsæl, at jeg bliver mere overtroisk for hvert år, der går. Engang ville jeg have kastet en sten efter fuglen. Nu kryber jeg sammen som et forskræmt barn.”