Kulden fra den mørke tunnel slår hende i møde allerede et par skridt, før hun træder ind i den. Det lugter klamt og vådt, og hun får gåsehud langt op ad armene. De sædvanlige graffiti-ord omgiver hende fra alle sider. Ordene svinger og drejer sig med vrede bogstaver op og ned. … Hvis man blev stående her midt i tunnelen, kunne man tro, at der ikke fandtes andet. Emma sætter farten op, og for hvert skridt hun tager, er det, som om verden udvider sig.