Er det muligt at skildre et liv, hvor hverdagen er splintret, og der kun er stumper af virkelighed at bygge på? Hvordan kan man formidle erfaringer fra den store gruppe af vore medmennesker, som vi kalder psykisk syge? Hverdagssproget rækker jo ikke til. I Tusmørkelyd bruger Michael Næsted Nielsen suverænt...