Olaf Hansen (1870-1932) har sin egen stil. Den er barsk, knapt tilhugget, mere norrøn end dansk i sin tone. Den Store Danske Encyklopædi skriver: "Den bedste af H.s digtsamlinger er utvivlsomt Tværveje. Den viser med hvilken finhed og ømhed han behandler det danske sprog. Han skyede alle arter af retorik og deklamation, hans mål var at levere et sanddru billede af det sarte og uanselige, det hjertegribende i den danske natur og samtidig give et lige så oprigtigt billede af det hemmeligste og mest personlige i hans eget indre væsen. Han forenede det varige, den danske natur, med det flygtige, den enkelte menneskesjæl, men han kunne også i stærkt inspirerede digte hæve sig til en egen mørk og besværgende patos."