Knud Hjortøs "Tvelys" (1917) er en ganske mærkelig bog, et romaneksperiment,der væver drømme og vågen tilstand sammen. Som Joyces "Finnegans Wake" en snes år senere udspiller handlingen sig hovedsagelig gennem én nats drømme. Ved udgivelsen skrev Chr. Gulmann i Berlingske Tidende 22.12. 1917: "Kendere har jo længe regnet denne forfatter mellem vores bedste. En bog som "Tvelys" viser et fortælingens mesterskab, som kun få herhjemme råder over... Der er forfinet billedkunst og sørgmodig verdenserfaring i disse drømmebilleder... Er den skabende digtning ikke netop drøm?" Hans Brix skrev i Nationaltidende 7.11 1917 bl,a,: "Drømmebillederne er fortalt med en beundringsværdig kunst. Hjortø har af Strindberg lært, at drømmens fantastik har fortræffelige digteriske motiver, og han har derpå ved selvstændigt og ypperligt talent udnyttet drømmemotivet i skildringen; her forekommer både den langsomme opskruning af en forestilling og det uformodede spring over på et ganske uvedkommende område: Kort sagt hele drømmenes ulogiske logik... Mindelser fra barndommens og ungdommens poesi slår stadig på ny igennem midt mod den tunge vandring mod undergangen; bestandig synes de dog fjernere fra den vandrende; bestandig tungere føles det at erindre deres glans"