sociologer til politiske tænkere, ligesom både den intellektuelle venstre-, midter- og højrefløj er repræsenteret.
Fra Thomas Manns refleksioner over tysk borgerlighed og humanisme til Christa Wolfs tvetydige engagement i DDR; fra Martin Heideggers filosofiske flirt med nazismen til Jürgen Habermas' forestilling om den borgerlige offentlighed; fra Hannah Arendts tanker om eksil til Theodor W. Adornos engagement i Frankfurterskolen. Ideen er at sætte den enkelte intellektuelles engagement ind i en historisk sammenhæng for at belyse, hvordan det har påvirket den tyske og internationale samfundsdebat - herunder den danske.

Indeholder bidrag om: Theodor W. Adorno, Hannah Arendt, Walter Benjamin, Bertolt Brecht, Elias Canetti, Ralf Dahrendorf, Hans Magnus Enzensberger, Günter Grass, Jürgen Habermas, Martin Heidegger, Ernst Jünger, Thomas Mann, Robert Musil, Carl Schmitt, Botho Strauß, Martin Walser, Max Weber, Ernst Cassirer, Karl Heinz Bohrer og Christa Wolf.

Bidragyderne består både af yngre og mere veletablerede skribenter som Henning Goldbæk, Birthe Hoffmann, Anne Marie Pahuus og Per Øhrgaard. Fælles for alle er stor faglig viden og formidlingssans.