seminarieuddannet og har arbejdet som folkeskolelærer og senere som leder indenfor Åndssvageforsorgen. Pensioneret som 55-årig pga. krigstraumer og har derefter arbejdet ulønnet som ulandsfrivillig. Debuterede som forfatter med erindringsbogen En smededreng går til modstand (Bogan 2001).

I denne første af en række historiske temabøger med fællestitlen Terror - krig - fred i det 20. århundrede behandler forfatteren de politiske og økonomiske forudsætninger for 2. Verdenskrigs udbrud og peger på mulige forklaringer på, hvorfor nogle blev nazister, og andre valgte at tale det nazistiske rædselsregime imod - eller ligefrem gå til aktiv modstand - mens andre dukkede sig, var ligeglade eller ligefrem forsøgte at slå mønt af de nye tilstande.
Temabøgerne er udarbejdet med henblik på folkeskolens ældste klasser, HF, gymnasiet, efterskoler, højskoler, studiekredse og seminarier, men kan med udbytte læses af alle, der ønsker at supplere deres viden om nogle af de mere dystre sider af det forgangne århundredes historie.

Forfatteren giver interviews og kan bestilles til foredrag. Søg Aage Staffe på nettet.

Uddrag af Terror - krig - fred - Tema 1

Nürnberglovene 1935

(Fra Kapitel 3 Årsager til 56 millioners død - Anden Verdenskrig, s. 36)

Arier - Übermensch - Lebensraum - Rigsborgerlov
Afskrift: Statsborger (rigsborger) kan kun den være, der er folkefælle. Folkefælle kan kun den være, der er af tysk blod uden hensyn til konfession. Ingen jøde kan derfor være folkefælle.
Ophøjet til lov med følgende paragraf 2 i Rigsborgerloven af 15´ende september 1935, hvor man skelner mellem statstilhørige og rigsborgere .
Rigsborger er kun den statstilhørig af tysk eller artsbeslægtet blod, der ved sit forhold beviser, at han er villig og egnet til i troskab at tjene det tyske folk og rige. Kun rigsborgeren er indehaver af de fulde politiske rettigheder mht. lovens bestemmelser.
Allerede af dette fremgår det med al ønskelig tydelighed, at ingen jøde kan blive tysk rigsborger - og det samme gælder også for folk, der tilhører racer med andet ikke-artsbeslægtet blod, f. eks. sigøjnere, negre etc.
Den første forordning af 14. november 1935 rigsborgerloven siger i paragraf 1, at indtil videre forskrifter om rigsborgerbrevet er givet, gælder foreløbig som rigsborger enhver statstilhørig af tysk eller artsbeslægtet blod, som ved rigsborgerlovens ikrafttræden besad rigsdagsvalgret, eller som ellers har erhvervet sig midlertidig rigsborgerret, samt i paragraf 2, at disse også gælder for statstilhørige jødiske Mischlinge . Som jødisk bastard gælder en person, der nedstammer fra en heljøde blandt de 4 bedsteforældre (bastard af 2. grad, kvartjøde), eller fra 2 heljøder blandt bedsteforældrene (bastard af 1. grad, halvjøde) medmindre vedkommende person:
1. ved lovens ikrafttræden har tilhørt et jødisk religionssamfund eller derefter tilsluttet sig et sådant,

2. var gift med en jøde ved lovens ikrafttræden eller derefter gifter sig med en sådan, stammer fra et ægteskab eller en uægteskabelig forbindelse, der er sluttet efter lovens ikrafttræden.

I disse tilfælde regnes vedkommende som heljøde og kan ikke få rigsborgerret.

Jøderne havde mistet alle borgerlige rettigheder, nu også ved lov.

Lidt nazistisk raceideologi (s. 38)

Nürnbergtavlerne blev også brugt i Danmark. Den tyske stat angiver, hvad man må, og især hvad man ikke må, også i kærlighedslivets dunkle labyrinter. Flertallet rettede sig efter dem, jødedommen kunne smitte .

NB: Denne udgave er udgået. Der henvises til forfatterens udvidede udgave Fred - terror - krig 1-8 , Forl