Tyvens datter af Bo R. Holmberg
UdsolgtBørne- og billedbøger

Tyvens datter

af Bo R. Holmberg

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

Roman fra 1700-tallets Sverige. Forf. på dansk kendt for et par ungdomsbøger. Kerstin er datter af Tyve Anna, som ved romanens start bliver offentligt pisket for tyveri. Vi følger nu Kerstin og hendes familie (mor Anna og 3 søskende) i deres liv som outsidere i et lille svensk samfund. Anna er begyndt...
at stjæle af nød, men efterhånden har hendes tyverier udviklet sig til en form for kleptomani, og hun stjæler selvom Kerstin får arbejde og skaffer mad til huse. Lensmanden Stenberg er besat af tanken om at få Anna hængt, og tilslut lykkes det for ham at pågribe hende og få hende dømt til galgen. Sideløbende følger vi Kerstins modning og hendes kærlighed til den mystiske Erik, som viser sig at være Stenbergs søn. Bogen er skrevet med vekslende fortællersynsvinkel, som afdækker de psykologiske motiver bag personernes handlinger og væremåde på forbilledlig vis. Beskrivelsen af afstumpetheden og levevilkårene i datidens bondesamfund er overbevisende troværdig, og historien er spændende og medrivende fortalt. Bogen er skrevet i et letflydende og naturligt dansk. Alt i alt en velskrevet og fascinerende historisk roman, der bygger på virkelige begivenheder i datidens Sverige. For unge fra 14/15 år og for voksne.

Torben Wilhelmsen
© IBC

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Tyvens datter' i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 118.153 andre anmeldelser af bøger.