For at kunne præstere på et ekstraordinært niveau er vi nødt til at slippe mageligheden og træde ind i ubehaget. Vi skal blive bedre til at møde den usikkerhed og sårbarhed som præstation og ledelse af præstation indebærer, og være villige til at gå ad veje vi endnu ikke kender for at aktivere nye lag af vores ydeevne.

Bogen fordyber sig i de psykologiske og filosofiske aspekter ved ubehag i en præstationskontekst, og udforsker hvad det vil sige at være et præste-rende menneske i vores tid. En tid, som kalder på en mere meningsfuld forbindelse mellem den ydre kompleksitet og den indre verden vi også besidder.